'Rolling on the river'

Hvad er bedre end at kunne kombinere tre af sine favorit-dicipliner i ét og samme koncept? Sightseeing og fotografering på rulleskøjter. Vi kunne kalde det 'skateseeing' eller 'skatography'?

Siden jeg var barn har jeg elsket at have hjul under fødderne, og har naturligvis slæbt mine trofaste Bauer hockeyrulleskøjter med til Madrid. Derfor tager jeg dem, og min gode ven Nikon, under armen og begiver mig mod den nærliggende Manzanares-flod, som skærer ned gennem det sydvestlige hjørne af Madrid.

Madrid Rio

Flodens beliggenhed gør at den ikke på samme måde som i Paris og London er en central del af bybilledet. Dens popularitet steg dog enormt for få år tilbage da man gennemrenoverede en lang strækning langs flodens breder, og anlagde et storslået rekreativt område med parker, legepladser og kilometervis af stisystemer. Madrid Rio var et kæmpe projekt der medførte en hav af nye gangbroer over Manzanares og gjorde området mere tilgængeligt og seværdigt.

Manzanares-floden og Puente Verde

I dag bør en gåtur langs Madrid Rio stå højt på listen hos mange turister, der vil have en pause fra det travle centrum. Sammen med den enorme Central Park-agtige Retiro er floden nu blandt Madrids mest populære udflugtsmål, og blandt de mest populære steder af lufte rulleskøjterne.

Checkpoints

Det er ikke hele strækningen der er optimal for de otte-hjulede, og derfor starter jeg min tur ved den trafikerede bro, Puente de Segovia. Mens jeg trækker i rulleskøjterne kan jeg nyde udsigten til kongeslottet og Almudena katedralen, inden jeg sætter kuglelejerne i rotation langs den vestvendte bred.

Den første lidt ru overflade gnaver i hjulene, mens jeg suser ned mellem de spredte fyrretræer og forbi de mange kilometermærker der er indlejret i stien. Heldigvis skifter underlaget hurtigt til en mere 'smooth' version, mens jeg passerer de første seværdige checkpoints på ruten; Den Y-formerede bro, Puente Verde, samt hjemmebanen for Atletico Madrid, Vicente Calderon. Det store stadion hænger nærmest med røven i vandskorpen over floden, mens motorvejens trafik forsvinder ind under den ene tribune.

Puente Arganzuela

Herefter svinger floden let mod øst, 
og jeg når til den store kontrast mellem broerne Puente de Toledo og Puente de Arganzuela. Førstnævnte en 1700-tals bro i granit og med smukke buer over Manzanares – den næste en futuristisk kæmpespiral der ser ud til at borer sig vej til modsatte bred.

Så vender vi kajakken

Langs Madrid Rio ligger de populære 'fortorvscaféer' som tankstationer langs motorvejen. Her kan der tankes vin og tapas med udsigt til floden, mens ungerne får sig en is. Jeg snupper en kold cola i solen og samler kræfter til de næste kilometer. Imens ser jeg adskillige mountainbikes suse forbi på ruten, som naturligvis også er populær for cykelentusiaster.

Boostet af koffein og sukker skøjter jeg videre og forbi de to mosaik-klædte tvillingebroer, Puentes Cascara, som godt kunne minde om kajakker eller kanoer vendt på hovedet. Jeg vender selv skuden ved 6.85 kilometermærket, og krydser til modsatte bred. Hvor den vestvendte strækning er mere eller mindre lige ud af landevejen, bugter den østvendte sig voldsomt gennem et velanlagt landskab, der kunne minde om en gigantisk minigolfbane.

Puente Cascara

Jeg nyder udsigten til fantasifulde legepladser, blomsterbede, en skaterpark og fodboldbaner, mens jeg tvinger hjulene rundt i hårnålesvingene tilbage mod mit udgangspunkt.

Jeg er glad for jeg har taget denne tur i en efterårs-tilpas-temperatur, og ikke i 40 graders varme, men om aftenen beviser mine røde 'badevinger' på overarmene, at man ikke skal undervurdere den spanske sensommersol.