Jeg
tror aldrig jeg har modtaget så mange kindkys, som da jeg første
gang hilser på min kærestes bedstemor efter ankomsten til
Argasvellas. En rustik lille landsby i de galiciske bjerge, godt tre
timers kørsel fra Benavente, som vi forlod tidligt om formiddagen.
Bedstefaderen på imponerende 98 år sidder i sin stol, og bliver rørt
ved at gense familien. Selv er jeg er glad for endelig at få mulighed for at hilse på ham.
Min
ankomst er ventet i spænding, for med blot to børnebørn er et
hvert nyt familiemedlem en stor ting – og så en fyr helt fra
Danmark! Svært at forholde sig til når man aldrig har været
udenfor Spaniens grænser. Bedstemoderen tager mig straks i armen, og
er ivrig for at vise både hus og have frem. Og jeg er selv spændt
på at se hvordan man bor på disse kanter, mens kæresten kommer på overarbejde som tolk.
 |
| Charmerende Kati nyder et ben i solen |
Her
er levet et langt og hårdt arbejdsliv med at passe hus, dyr og
marker. Bedstefaderen har udover at være gedehyrde drevet et mindre
landbrug, hvor afgrøderne blev solgt på omkringliggende markeder.
Samtidig har de holdt sig selv mere eller mindre selvforsynende med
kød, æg, frugt og grønt.
Bondegårdsgourmet
Efter
en rundtur i det hyggelige stenhus, hvor den tidligere stald er lavet
om til et ekstra køkken og opbevaringsrum, bliver jeg guidet gennem
den store og smukt beliggende køkkenhave.
Derefter hilser jeg på
kaninungerne, hønsene og grisene, samt naturligvis familiens to
kæledækker – Kati og Kiko. De to trofaste hunde der lever et frit
liv omkring huset, og kan strejfe omkring som de lyster. Bestanden af
dyr er ikke hvad den har været, men selvom man er pænt oppe i
alderen er der ingen grund til helt at kvitte det landlige liv.
Plejehjem? Ellers tak!
Dette
sted er en gigantisk kontrast til Madrids travle centrum jeg nu har
kaldt mit hjem en måneds tid, og jeg elsker det lige så meget som
det spændende liv i byen. Disse omgivelser har en nærmest magisk
afstressende effekt, og det bliver bestemt ikke værre af at der i
dagens anledning er arrangeret en mindre festmiddag.
Flere
familiemedlemmer ankommer og så diskes der op med den ene delikatesse
efter den anden. Serveret på langbordet i den kampestensbeklædte
pejsestue, hvor 'lysekronen' er et gammelt vognhjul. Og her er ingen
tvivl om autenciteten. Hjemmelavet chorizo og mørt svinekød,
galicisk tilberedte kartofler og dugfrisk salat fra haven på den anden
side af muren. Dertil specielt indkøbte vine fra de lokale producenter.
Velbekomme!
Fantastisk udsigt til dessert
Efter
pragtmiddagen tilbyder den ene onkel os en guidet tur i det grønne, galiciske
bjerglandskab, og det siger man da ikke nej til. Så de næste timer
byder på hårnålesving med åndeløse udsigter over bjerge og
floder, besøg i vinmarker og et helt bogstaveligt højdepunkt –
'Balcones de Madrid'. Et spektakulært udsigtspunkt over Sil-floden
mellem de enorme bjergsider, som leder tankerne mod billeder fra de
norske fjorde.
Efter
at have set godt og vel 1% er jeg allerede forelsket, og glæder mig
til at komme tilbage.
Til familien i Argasvellas og til resten af
Galicien.
 |
| 'Balcones de Madrid' - med udsigt over floden Sil |