'Domingueros'
er den spanske betegnelse for søndagsturister – dem som de fleste
bander langt væk på vejene, fordi de har mere travlt med at nyde
omgivelserne end at køre bil. Når
man bor i en storby som Madrid, er søndagsturisme populært – og
især til den storslåede natur der venter lige udenfor byportene.
Her hvor bjergene hæver sig i horisonten, og minder én om at
Spanien er meget mere end storbyer og strande.
En af de søndagsdestinationer der topper hitlisterne er San Lorenzo de El Escorial – mindre end 50 kilometer fra Madrid. En mindre by med en stor tiltrækningskraft. Hovedårsagen findes i navnet, for El Escorial er et pragteksemplar af et renæssance-kompleks der dækker over både kloster, kirke, college, bibliotek og ikke mindst det royale palads. Omkranset af smukke slotshaver og en dragende natur, for foden af Sierra de Guardarrama-bjergkæden.
Den spanske Taj Mahal
 |
| El Escorial set fra Casita del Infante |
Under
en blå oktober-himmel og med efterårets gyldne tvist blandt alt det
grønne, er det som revet direkte ud af et postkort – og det er
midt i dette postkort at vi denne søndag har planlagt en picnic.
Vi
er kørende med et vennepar fra Madrid, og allerede da vi nærmer os
den lille by kan vi skimte den skarpe silhuette fra paladsets kupler
og spir – som et andet Taj Mahal. En smuk kontrast til det
nærliggende stenkors ved Valle de los Caídos – De Faldnes Dal –
som blandt andet huser diktatoren Francos grav.
Første
stop et netop El Escorial, som er listet blandt UNESCO's Verdensarv,
og besøges af mere end 500.000 hvert år – både lokale og
Internationale turister. Bag murerne bydes på gallerier og
guddommelige udsmykninger, men denne gang nøjes vi med at nyde
mesterværket udefra. Ligesom den nærliggende royale bolig, Casita
del Infante, med de eventyrligt anlagte haver og en formidabel udsigt
til både bjerge og dale.
Tapas-trekking
Vi
snupper en pause og en kølig drink på byens torv,
Plaza
de la Constitución, hvor mange lokale er samlet for at nyde det
flotte vejr. De må alle have enorme lægmuskler, for byen er en
labyrint af stejle gader, hvoraf de fleste er ensrettede og gør det
svært for os 'domingueros' at finde rundt. Det lykkedes os dog at nå
vores mål – Pinar de Abantos. Den frodige fyrreskov som klatrer op
af Mount Abantos, og belønner med panorama-kig til EL Escorial. Midt
i et landskab der minder om kulisser fra fortidens klassiske
modeljernbaner.
 |
| Det smukke torv Plaza de la Constitución i San Lorenzo de El Escorial |
Her
finder vi en smuk plet nær en rislende bæk, hvor vi nyder vores
transportable tapas og idyllen for en stund – inden turen går mod
højere luftlag. Pulsen sættes op med et spontant og terrængående
'trek', som nær får os til at farer vild mellem fyrrestammerne. Til
sidst når vi dog tilbage til bilen, og med den tilbage til summende
Madrid.
San
Lorenzo de El Escorial får flueben ved super søndagsdestination, og
der venter helt
sikkert flere af slagsen for denne 'dominguero'.