mandag den 3. november 2014

Passagér på første klasse



Én af de største fordele der er ved at bo i en storby, er udbuddet af kulturelle godbidder. Om det så er en fodboldkamp, en tapas-festival eller en koncert. Der er alt andet lige større chance for at 'fange favoritten' i den spanske hovedstad end i den fynske, og mange store navne lægger vejen forbi Madrid.

Den engelske singer-songwriter Mike Rosenberg - bedre kendt som Passenger - er måske ikke blandt de største, men bestemt blandt mine favoritter, og derfor slog jeg til og købte billetter allerede inden jeg flyttede til Madrid. Lang tid før at jeg vidste, at jeg skulle ende med at bo bare fem minutter fra spillestedet. Så fredag aften kunne jeg gå til min første 'spanske' koncert. I Sala Arena som rummer en forholdsvis lille koncertsal. Perfekte rammer til en 'intim-koncert' med omkring 500 mennesker.

De små forskelle
Canadiske The Once var den perfekte opvarmning
Til trods for at mit koncert-cv ikke er blandt de længste, er jeg spændt på at se om der er forskel på at gå til koncert her og i Danmark.
Det får jeg hurtigt bekræftet, da det ukendte canadiske opvarmningsband 'The Once' går på, og folk synger med for fuld kraft allerede ved første nummer – et fremragende cover af Elvis' 'I can't help falling in love with you'.

Strategisk klogt at lægge ud med en velkendt klassiker, men alligevel overraskende hvor hurtigt folk er på. Hvor vi i Danmark nok er mere tilbageholdende, og lige skal have et par øl indenbords inden vi slår os løs, er der mere umiddelbarhed over de udtryksrige spaniere.
Selv de tre canadiske folkemusikere ser ud til at være overraskede over den enorme respons, og den perfekt castede gruppe giver en sublim opvarmningskoncert. Så salen sitrer af forventning da Mr. Rosenberg vader ind med sin guitar, og fortæller hvor meget han holder af at spille i disse intime omgivelser.

Glæde og tårer
Passenger med sin guitar og et helt simpelt sceneshow
Han skuffer ikke. Jeg kan ærligt sige at dette er den bedste live-koncert jeg har overværet til dato, og han giver baghjul til selv favoritten John Mayer. Livemusik handler om følelser, og Passenger formår at veksle mellem yderpunkter som sorg og eufori. Der må i hvert fald været noget der virker når man indenfor få minutter kan få en fyldt sal til at skraldgrine, dernæst stå med tårer i øjnene, for senere at bryde ud i ekstatisk fællessang og jubel.

Selv de mere ukendte sange får fuld fokus fra publikum, og settet krydres med så forskellige covernumre som 'What Is Love' med Haddaway, 'Wake Me Up' med Avicii samt 'Sound of Silence' med Simon & Garfunkel. ”OTRA, OTRA, OTRA...” gjalder den spanske version af ”ekstranummer”, da han forlader scenen til den velkendte kunstnerpause. Og folk bryder ud i omkvædet til nummeret 'Scare Away The Dark” inden han kommer tilbage igen.

En førsteklasses koncertoplevelse der gør en stor fan større, og får selv kæresten der var med som 'blind passagér, til at blive fan.