Én
af de største fordele der er ved at bo i en storby, er udbuddet af
kulturelle godbidder. Om det så er en fodboldkamp, en tapas-festival
eller en koncert. Der er alt andet lige større chance for at 'fange
favoritten' i den spanske hovedstad end i den fynske, og mange store
navne lægger vejen forbi Madrid.
Den
engelske singer-songwriter Mike Rosenberg - bedre kendt som Passenger
- er måske ikke blandt de største, men bestemt blandt mine
favoritter, og derfor slog jeg til og købte billetter allerede inden
jeg flyttede til Madrid. Lang tid før at jeg vidste, at jeg skulle
ende med at bo bare fem minutter fra spillestedet. Så fredag aften
kunne jeg gå til min første 'spanske' koncert. I Sala Arena som
rummer en forholdsvis lille koncertsal. Perfekte rammer til en
'intim-koncert' med omkring 500 mennesker.
De små forskelle
Canadiske The Once var den perfekte opvarmning |
Til
trods for at mit koncert-cv ikke er blandt de længste, er jeg spændt
på at se om der er forskel på at gå til koncert her og i Danmark.
Det får jeg hurtigt bekræftet, da det ukendte canadiske
opvarmningsband 'The Once' går på, og folk synger med for fuld
kraft allerede ved første nummer – et fremragende cover af Elvis'
'I can't help falling in love with you'.
Strategisk klogt at lægge
ud med en velkendt klassiker, men alligevel overraskende hvor hurtigt
folk er på. Hvor vi i Danmark nok er mere tilbageholdende, og lige
skal have et par øl indenbords inden vi slår os løs, er der mere
umiddelbarhed over de udtryksrige spaniere.
Selv
de tre canadiske folkemusikere ser ud til at være overraskede over
den enorme respons, og den perfekt castede gruppe giver en sublim
opvarmningskoncert. Så salen sitrer af forventning da Mr. Rosenberg
vader ind med sin guitar, og fortæller hvor meget han holder af at
spille i disse intime omgivelser.
Glæde og tårer
Passenger med sin guitar og et helt simpelt sceneshow |
Han skuffer ikke. Jeg kan ærligt sige at dette er den bedste
live-koncert jeg har overværet til dato, og han giver baghjul til
selv favoritten John Mayer. Livemusik handler om følelser, og
Passenger formår at veksle mellem yderpunkter som sorg og eufori. Der må i hvert fald været noget der virker når man indenfor få
minutter kan få en fyldt sal til at skraldgrine, dernæst stå med
tårer i øjnene, for senere at bryde ud i ekstatisk fællessang og
jubel.
Selv
de mere ukendte sange får fuld fokus fra publikum, og settet krydres
med så forskellige covernumre som 'What Is Love' med Haddaway, 'Wake
Me Up' med Avicii samt 'Sound of Silence' med Simon & Garfunkel.
”OTRA, OTRA, OTRA...” gjalder den spanske version af
”ekstranummer”, da han forlader scenen til den velkendte
kunstnerpause. Og folk bryder ud i omkvædet til nummeret 'Scare Away
The Dark” inden han kommer tilbage igen.
En
førsteklasses koncertoplevelse der gør en stor fan større, og får
selv kæresten der var med som 'blind passagér, til at blive fan.