søndag den 17. april 2016

Det vrimler med indianere ved floden

Det er søndag i Madrid, og ved busstoppestedet i forstaden Carabanchel Alto advarer lystavlen om ekstra pres på den offentlige trafik omkring dagens fodboldkamp på Estadio Vicente Calderón – hjemmebanen for Atlético de Madrid. Og da vores bus når Manzanares-flodens sydlige bred, vrimler det allerede med indianere i alle aldre.

'Los Indios' (Indianerne) er ét blandt flere kælenavne for det stribede Madrid-mandskab, og én forklaringerne går op at det traditionsrige stadion står som en tippi ved flodens bred. Her er det dog ikke krigs-malede striber på kinderne, men i stedet rød-hvid stribede fodboldtrøjer, der præger bybilledet – mens tusindvis af fans finder vej til stadion.

Jeg er ikke selv den vilde fodboldfan, men har alligevel taget underdogs'ne fra Atlético til mig, siden jeg mødte min kæreste fra Madrid for fire år siden. Jeg har dog stadig min første kamp på Calderón til gode, og denne solrige søndag byder i stedet på en tur langs floden.

Dukketeater for de mindste madrileños







To "ufo-spillende" gademusikanter
Her vrimler det – ikke med indianere – men med Madrileños som er ude og nyde det flotte forårsvejr. Her cykles, rulleskøjtes, leges og hundeluftes i det imponerende parkområde Madrid Río, som for få år tilbage langt om længe fik integreret den oversete flod i de lokales fritidsplaner. Og med et hav af stisystemer, naturlegepladser, caféer, fodboldbaner, en skaterpark og andre rekreative zoner, er her noget for alle.

Fra kød til kunst
Følger man flodens nordlige bred fra den historiske bro, Puente de Toledo, og forbi dens futuriske fætter, Puente de Arganzuela, når man til Madrids tidligere kødby 'Matadero', som jeg tidligere har omtalt her på bloggen. I dag er hele området omdannet til et kultur og kunst-kompleks af dimensioner, og med gratis adgang er det et fantastisk sted af tilbringe et par timer.

En del af det mægtige 'Matadero'-kompleks




Et par nyder solen ved en tidligere slagtehal
Her kan man udforske de skiftende udstillinger af f.eks. foto- og installationskunst i de enorme haller, eller hænge ud med de lokale omkring den åbne plads og ved caféerne som er tilknyttet stedet. Som kontrast til kød-hallernes blodige historie, vrimler her i dag af liv.

Da jeg efter et par timer når tilbage til området nær Estadio Vicente Calderón er fodboldbraget slut og indianerne strømmer igen ud i byens gader – med armene strakt mod den skyfrie aftenhimmel og en 3-0 sejr over Granada i baglommen. Et mesterskab er pludselig indenfor rækkevidde.

Sejrsglæde hos Atlético-fansene langs Manzanares-floden


En firbenet Atlético-fan logrer med halen efter sejren

tirsdag den 12. april 2016

Kridhvid i Madrid er tilbage



”Paraguas, paraguas, paraguas”. Paraply-sælgerens kald finder vej gennem dråberne i et sjældent regnvådt Madrid centrum. Jeg er dog forberedt og har medbragt min egen paraply, da jeg af erfaring ved at foråret også på disse kanter kan være lunefuldt.

Trods den gå himmel og de våde gågader er det fantastisk at være tilbage i Madrid. Det er snart et års tid siden at jeg forlod byen sidste sommer, for at rejse rundt i Storbritannien – efter at have været kridhvid i Madrid i et års tid.

Jeg vendte første gang tilbage i februar og nu er jeg her for at blive i et par måneder. Da jeg har kunnet følge en stadig aktivitet her på bloggen, har jeg besluttet at opdatere den løbende under mit ophold. Derfor vil jeg komme med nye historier fra Spaniens bankende hjerte.

Der er noget unikt ved at opleve en by gennem årets skiftende sæsoner, og foråret er ligesom mange andre steder noget helt specielt. Folk finder igen vej til de mange frodige parker mens livet springer ud på ny. Og især her i Madrid bør man nyde denne årstid, før hedebølgen tynger henover højsommeren.

I dag har jeg dog søgt ly for regnen på min stam-café La Ciudad Invisible nær operaen, hvor det venlige personale tager smilende imod og byder velkommen tilbage. En kop ”café con leche” er fantastisk skrive-benzin, og til bare €1,50 er der råd til at tanke op adskillige gange undervejs.

Så hop på vognen og følg med her på bloggen gennem de næste par måneder.